Johannes Islandstur

[wowslider id="25"]

Jeg havde fornøjelsen i år 2003, at skulle gæste Island i forbindelse med arbejde og det faldt mig ligesom naturligt, at se på mulighederne for lidt flue fiskeri i forbindelsen dermed. Da jeg har gået til utallige kastekursuser og har indkøbt en del fluegrej vidste jeg, at Henrik Kassow Andersen, Brasholt, Hjørring (tlf. nr. 96 23 29 00) var guide deroppe, jeg tillod mig at spørge ham om mulighederne for lidt fiskeri deroppe.

Han anbefalede West Ranga, da den næsten altid er klar og tiden blev bestilt efter lidt snak med Asta hos Lax-a.

Uge 33 oprandt og jeg ankom til Island, arbejdede, fiskede med vore Islandske forbindelser i bl.a. en lille elv Svarta`, en lille køretur på 4 timer til Nordlandet, en flot tur derop fra Reykjavik og her startede jeg så med at smide 2 laks. Jeg indgik herefter den aftale med min Islandske kammerat Petur, at hvis jeg ikke fangede nogle laks på Island, skulle han have min fluestang mm.

Dagen oprandt hvor jeg skulle til West Ranga, jeg blev afhentet ved hotellet og leveret ved lodgen.

Jeg skulle starte om eftermiddagen med fiskeriet, så der var lidt tid til,
at se på området “home pool” og spise middagsmad

Fiskeriet skulle begynde, ar lidt spændt på fiskeriet. Jeg skulle fiske med en fra staterne og guiden var “gummi”, han har været guide en del år ved West og East Ranga. Greg fik en grillse og jeg fiskede nedover og da jeg kom til området, hvor West Ranga delte sig (billede 024) fik jeg et rimeligt hug, fisken gik ud af vandet og landede med et pænt klask og gik i nogle sten, tabt fisk var resultatet, inden i mig selv, fremsagde jeg en lille monolog, guiden skød den til 7-9 kg fisk. Jeg må nok sige, at jeg blev lidt stille. Jeg mærkede ikke flere fisk denne aften. Peturs spådom med ingen fisk var i bagtankerne, 3 mistede laks, ingen på land.

Morgenen kom og var optimist igen efter en bette snak med Orazio Gatti (ejer en fluefiske butik i Italien) og frue, som jeg delte hytte med. Onsdagen skulle blive en god dag, vi startede ved pool 2 og Gummis kendskab til området var selvfølgelig en klar fordel og han forklarede lidt om området. Der var nogle lokale islændinge, som fiskede først nedover, de mærkede ikke noget.

Jeg fiskede roligt nedover, første hug på en flue af Henrik Kassows, hug og undertegnede gav tilslag med det samme , klassisk fejl fra min side “havørred tilhugget” en laks skal have lidt tid til at vende og tage fluen, ikke et hastigt tilhug, som i mange tilfælde er lig med tabt fisk, men det blev bedre og jeg gik dernedover , Resultat af turen 2 grillse, 2 mistede , 1 hug. Humøret var tilbage.

Den lokale islænding gik nedover igen 2 gange (far og søn) sønnen mistede en fisk.

Gummi og jeg prøvede en tur med en lokal flue “Snelda” fik 1 grilse og 1 hug, skiftede flue til en blå/sort kreation af Henriks igen, kastede ud, første kast, fik et godt hug – pæn fisk – god fight ca. 20 min, men efter at haft den inde 2 gange ved bredden, pressede jeg den for hårdt 3 gang og den blev lidt vild inde på lavt vand, og jeg stod igen med en mistet fisk på 6-7 kg iflg Gummi. Faderen kom stille og roligt ned til mig og ville gerne lige se Henriks flue. Fik en god snak, fik derefter 2 fisk mere og mistede en enkelte bette en, som var mere over vandet end under.

Dagene gik og resultatet for mit islandske fiske eventyr ved West Ranga var 8 laks (største 4,5 kg), 8 mistede (største ca. 8-9 kg selvfølgelig større i mine tanker), 8-10 hug hvor jeg var lidt for hurtig, dette afstedkom sommetider en let hovedrysten fra Gummi (En kanondygtig guide og uden hans lokalkendskab, havde jeg ikke fået så mange chancer for laks), Så en tak til Lax-a for en god tur http://www.lax-a.is/ , Henrik Kassow for at arrangerer det. + lidt “islandske fluer”.

Det bedste af det hele var, at Petur ikke fik mit fluegrej – så der er stadig chance for at fange laks (har senere byttet min Loop stang til en Henrik Mortensen stang (HMS 14 fod). Min loop fik skylden for de forrige års dårlige resultater i Sverige og Norge + vejret, der var for godt vejr, gennemsnitstemperatur på ca. 25-30 grader, det var selvfølgelig ikke fiskerens).

Til sidste vil jeg anbefale fluekaste kurser ved Brasholt, Hjørring med Henrik Mortensen, da dette har reddet mit 2 hånds fluefiskeri, var mere end dårlig til 2 hånds fluestang, da jeg startede og nu er det da blevet lidt bedre. Samtidig vil vi sikkert i foråret kunne tilbyde i Løgstør Sportsfiskerforening en tur til Brasholt, Hjørring, hvor der vil være instruktion i grejtilpasning/fluekast. Henrik og Martin har i hvert fald sagt, at vi er meget velkomne og vi vil samtidig få mulighed for at se butikken..

Med venlig hilsen

Johannes Christensen
Aggersund